Økologiske sneakers!
Veja er et fransk mærke grundlagt i 2005 af Sébastien Kopp og François-Ghislain Morillion. De skaber sneakers på en ny måde og blander sociale projekter, økonomisk retfærdighed og økologiske materialer.
Tanken bag et par Veja er at stå med den ene fod i design og den anden i social ansvarlighed. At respektere menneskerettighederne og betale ordentlige lønninger til alle i produktionskæden er Vejas vigtigste opgave.
Vejas sneakers er lavet i Brasilien, og de arbejder tæt sammen med landmænd og småskalaproducenter. De naturlige materialer er i høj grad økologiske og genbrugte. Mærket er fuldstændig gennemsigtigt og tager socialt ansvar. Læs mere her!
Derudover er de både behagelige og lækre! Vi har lavet et udvalg af veganske sneakers, sneakers af kromfrit/lavt krom læder og sneakers af økologisk bomuld.